Hvad er sadlens funktion?
Vi bruger sadler på vores heste, for at fordele vægten af rytteren over et større område på hestens ryg, så hesten ikke modtager ét stort tryk lige hvor rytterens sædeben rammer hesten. Et forskningsprojekt har vist at belastningen ned i sadlen fra rytteren er lig med rytterens vægt i skridt, men 2 gange rytterens vægt i trav og 2,5 gange rytterens vægt i galop. Vejer man fx 70 kg er det altså et 140 kg tryk ned i sadlen i trav – dette tydeliggør ganske godt hvorfor sadlen skal fordele dette tryk!
Derudover er sadlen selvfølgelig lavet for at afhjælpe ridning.
Sadlen er super vigtig for hestens præstation, og nyere undersøgelser viser at hest og rytter præsterer markant bedre med en korrekt tilpasset sadel. Hertil kan nævnes en undersøgelse hvor man fandt at 17 % af heste med rygproblemer var relateret til udstyret… det er jo ganske mange!
Hvordan skal en sadel ligge på hesten?
- En sadel skal optimalt set ligge bagved skulderbladet – både når hesten står stille og når den er i bevægelse.
- En sadels laveste punkt skal ligge samme sted som ryggens laveste punkt.
- En sadel skal sørge for at vægten fra rytteren fordeles ligeligt ud over sadellejet, så der ikke dannes trykpunkter.
- Derudover må den kun ligge på brysthvirvlerne –
de thorakale hvirvler. Sadlen må altså ikke ligge på lændehvirvlerne – da der i
lænden er mindre stabilitet.
- Hvis du ser på billedet, giver det god mening; Se brysthvirvlerne som for det første har stærke ligamenter der sikrer god stabilitet foroven, men derudover er de også godt forankret ved hjælp af ribbenene der går ned til brystbenet og giver god stabilitet. Går man længere tilbage til bækkenet er der også OK stabilitet her – MEN lændeknoglerne hænger lidt ud som en ”pind” i mellem disse to områder og er altså ikke lige så godt stabiliseret. Derfor skal vi passe på netop dette område.
“Bridging” og “Rocky chair”
En for smal bom i sadlen vil ofte få sadlen til at lave det problem man kalder for ”bridging” – eller ”at danne bro” på dansk. Det betyder at sadlen vil lægge mest tryk forrest og bagerst i sadlen (forestil dig en bro), som kan ende med smertefulde fokale områder på hestens ryg.
En for bred bom gør at sadlen kommer for tæt på hestens torntappe. En sådan sadel kan ende med at lægge som en gyngestol (”rocky chair”), hvor den vipper frem og tilbage afhængig af rytterens bevægelse i sadel – og dette vil give et forøget fokalt tryk lige under rytteren i midten af sadlen.
Hvad gør en dårligt tilpasset sadel?
En dårligt tilpasset sadel giver som nævnt tidligere trykpunkter – dvs. fokale områder med smerte, derudover kan ses ømhed og stivhed i rygmuskulaturen, slidmærker i pelsen, sår og muskelfattighed i rygmuskulatur. Punktbelastninger kan i værste fald ende med at give muskelnekrose – dvs. nedsat blodforsyning til rygmuskulaturen, så den på sigt får kroniske og uhelbredelige skader.
NB! Nogle heste får nogle små bløde hævelser henover torntappene efter ridning – disse er IKKE fundet i relation til dårlig tilpasning af sadlen, og har altså ukendt oprindelse.
Hvad med underlag – kan der gøres noget her?
Svaret er ganske kort; nej. En korrekt tilpasset sadel kan faktisk ligge på en hest uden behov for underlag. Mange tror at man med et godt underlag kan gøre op for en dårligt tilpasset sadel – men faktisk kan en for smal bom med tykt underlag forværre situationen (se det lidt som for små sko; der hjælper det heller ikke at putte tykke sokker i 😊).
Sadelunderlag er altså mere eller mindre kun lavet for at beskytte sadlen mod snavs og sved!
Sadlen glider til den ene side, hvorfor?
En sadel der glider til den ene side kan skyldes mange ting, men af klassiske årsager kan nævnes bagbenshalthed, skulderasymmetri, skævhed i hesten som følge af opstigning i sadlen uden skammel, rytterproblemer (rytterens balance mv).
En sadel der glider til siden vil gøre at rytteren sæde roterer med sadlen, men rytterens krop vil til gengæld rotere modsatte retning, og dette kan i sidste ende resultere i et øget tryk i denne side og samtidig overbelastning af forbenet.
Hvor tit skal en sadel tilpasses?
Forskning har vist at hestens rygmuskulatur kan være helt op til 1-1,5 cm større efter træning end før. Dette viser at sadeltilpasning er vigtigt at gøre både før og efter ridning, for at sikre at sadlen passer i begge situationer.
Er du i tvivl om hvorvidt din sadel ligger rigtigt på din hest, er det en god ide at få en sadelmager ud og tjekke sadlen. Førende eksperter anbefaler at sadlen tjekkes et par gange årligt, da hestens rygmuskulatur hele tiden udvikler sig.
Derudover kan du selv tjekke følgende: Se på hestens svedområder efter ridning – hvis der er tørre områder og områder med sved, kan det være et tegn på at trykket er punktvis og ikke fordelt ud.