Når vi kommer ud til en halt hest, er det første vi gør, at spørge ind til sygehistorien, for at få et overblik over forløbet. Er skaden kommet snigende eller er den opstået akut?
Herefter kigger vi på hesten, både på afstand og tæt på. Kan vi se nogle asymmetrier eller lignende? Vi føler på benene/benet og mærker efter hævelser, ømheder, spændinger mv. Hoven undersøges grundig; er den varm, er der øget puls ved koden, og er den visitationsøm?
Herefter ser vi ofte hesten i bevægelse i henholdsvis skridt og trav. Dette foregår optimalt set på fast grund. Mønstringen kan foregå på lige spor, eller ved longering på volte. Er det en lavgradig halthed, vil vi ofte bruge vores lameness locator, som kan måle bevægelsesasymmetri, og dermed hjælpe til med at kortlægge i hvilket ben problemet sidder.
Haltheder inddeles i støttehaltheder og fremføringshaltheder. Hvor støttehaltheder typisk ses på hårdt underlag, ses fremføringshaltheder lettest på blødt underlag.
Udover mønstring kan foretages bøjeprøver, som er en belastningstest af leddene, for at vurdere hvor haltheden sidder. Udover dette kan lægges blokader/lokalbedøvelse i et specifikt område, hvorved vi også kan hente information om hvad der er årsag til haltheden.
Slutteligt kan røntgen og/eller ultralydsscanning bruges som diagnostisk værktøj.
I nogle tilfælde kan der være forhold eller fund der gør at vi springer over et eller flere led i denne beskrivelse.
Vi har tæt samarbejde med flere smede i området, hvorved vi kan sørge for at hesten får den rette beskæring/skoning i henhold til diagnose.