KLINIKKEN

Vi er en praksis bestående af fire dyrlæger med stor interesse inden for heste.

Vi har startet denne klinik med et ønske om at have tid til den enkelte patient. Herved kan vi fordybe os i vores patienter og altid have fokus på den gode konsultation, med grundig undersøgelse, samtale, behandling og vejledning.

Vi mener at det er vigtigt at man som hesteejer kender sin dyrlæge, samt føler tillid og tryghed ved denne. Vi er et forholdsvis lille team, hvorfor vi kan tilbyde en personlig og tæt relation til vores hesteejere.

Vi bestræber os på løbende efteruddannelse, så vi hele tiden er opdaterede på ny diagnostik og behandling, hvilket vil medføre at du og din hest får bedst muligt resultat. Vi har den filosofi at vi aldrig bliver perfekte, men altid kan altid blive bedre!

VAGTDYRLÆGE MED GARANTI FOR HESTEDYRLÆGE

Vi har indgået vagtsamarbejde med dygtige hestedyrlæger i Nordjylland; Hestevagt Nord. Dette vagtsamarbejde består foruden os selv af Højgård Hesteklinik Aalborg og Katrine fra Han Herred Dyrlægerne Hermed kan vi tilbyde vagtbesøg, hvor der er garanti for at få en hestedyrlæge ud. Det vil sige at du alle årets 365 dage kan ringe døgnet rundt, og altid være sikker på at få fat på en hestedyrlæge.

HVAD KAN VI TILBYDE?

Vi ønsker at bidrage til at vores patienter får bedst mulig behandling. For at kunne gøre dette har vi udstyret os med det nyeste og bedste udstyr, og kan derfor bl.a. tilbyde:

  • Mundhuleundersøgelse, raspning, tandekstraktion mv.: Vi har alt nødvendigt tandudstyr herunder manuel rasp, elrasp, og mundhulekamera.
  • Grundig halthedsdiagnostik med blokadearbejde, lameness locater, ultralydsscanning og røntgen.
  • Reproduktionsarbejde; heruder kastration, inseminering og hoppescanning
  • Gastroskopi (kikkertundersøgelse af mavesækken)
  • Endoskopi (kikkertundersøgelse) af øvre og nedre luftveje, herunder skylleprøve af bronkierne
  • Medicinske problemer; blodprøve, gødningsprøver, urinanalyse, cytologiske undersøgelser under mikroskopi, bakteriologiske undersøgelser mv.
  • Massage ved fysiurgisk hesteterapeut

BELIGGENHED I FREDERIKSHAVN

Vi bor på Skagensvej 195c, Frederikshavn, og har derfor et godt udgangspunkt for tæt tværfagligt samarbejde. Derudover råder vi på klinikken over undersøgelsesrum, tvangsboks, bokse med mulighed for indlæggelse, ridehus, ridebane samt fast mønstringsbane.

VIDENSDELING

Vi ønsker på sigt at holde kurser, foredrag mv., for at give dig som hesteejer ny viden som kan hjælpe du og din hest. Vi mener at forebyggelse er en vigtig byggesten i forhold til at have en sund, rask og velfungerende hest. Vi er altid klar til at rådgive omkring dette.

48041632_492513924604688_1537396286771167232_n