Hvad er herpes?
Herpes er en virus som kan give forskellige sygdomme hos heste, heriblandt abort, luftvejsinfektion, neurologiske symptomer og neonatal infektion hos føl.
Der findes flere typer af herpes virus der kan ramme heste. Dog er de vigtigste at kende herpes type 1 og herpes type 4. Under disse to findes endvidere forskellige stammer.
Under herpes type 1 skelner man især i mellem stamme D752 og N752.
Det er vigtigt at huske at herpes kan findes hos rigtig mange raske heste (op til 80 % af voksne heste). Dette fordi mange heste er det man kalder ”bærere”. Dvs. at de bærer virussen uden den giver anledning til kliniske symptomer. Dette skyldes herpesvirussens natur; den gemmer sig i hestens nervesystem, så immunforsvaret ikke kan nå den, og kan så – hvis hestens immunsystem er nede- bryde ud. Vi kender det faktisk fra os selv; mange mennesker har også herpes i kroppen, og får forkølelsessår en gang i mellem. Det skyldes at herpes virussen også hos mennesker gemmer sig i nervesystemet, og når kroppen så er stresset, syg eller lignende, kommer herpesvirussen frem fra sit skjul og giver anledning til sårene.
Man ved ikke med sikkerhed hvorfor herpes hos nogle heste kan give anledning til mere alvorlige kliniske symptomer, såsom den neurologiske form. Man ved dog at et mindre udviklet immunrespons (hos fx unge heste), kan medføre sværere kliniske symptomer.
Hvordan spredes herpes?
Herpes er smitsomt, og smitter især fra hest til hest ved direkte kontakt eller via udskillelse af næseflåd, som afsættes i fx drikkevand eller transporteres via aerosoler (vandpartikler i luften). Herpes kan også smitte mere indirekte ved at overleve på overflader eller tøj, hvor den ved gode betingelser kan overleve i op til 7 dage.
Man skal igen huske på at herpes allerede ER i de fleste besætninger, hvorfor de fleste heste allerede er smittet med herpes.
Kliniske symptomer
Vi vil her forsøge at beskrive de kliniske symptomer, samt afdække hvilke typer der kan give hvad. Som hovedregel kan man dog se både aborter, luftvejsinfektioner og neurologiske symptomer både ved type 1 og 4. Alligevel er der dog typer og stammer som er mere relateret til nogle problemer end andre.
Luftvejssymptomer:
Ses ofte ved ungheste og er oftest karakteriseret ved feber, tyndt flåd fra næsen, tab af appetit og hoste. Læsionerne ses primært i de øvre luftveje; dvs svælg og luftrøret.
Heste kan også inficeres uden at have tydelige kliniske symptomer.
Forløbet er ofte ukompliceret og hestene kommer sig i løbet af et par uger, med mindre hesten får en sekundær bakteriel lungebetændelse.
Både type 1 og 4 kan give luftvejssymptomer hos heste.
Den neurologiske form:
Herpes virus kan give neurologiske symptomer som slingerhed, især på bagparten. Der kan ses blærelammelse, skæv haleføring, nedsat hudfølsomhed omkring haleroden og lammelse af endetarmen. Den værste del er ofte overstået i løbet af de første 48 timer efter de neurologiske symptomer har vist sig, hvorefter tilstanden begynder at stabiliseres. Den neurologiske form starter ofte med luftvejssymptomer cirka 10 dage inden hesten udviser neurologiske symptomer.
Denne form kan i sidste ende være dødelig for hesten.
I princippet kan både type 1 og 4 give neurologiske symptomer, men det er især herpes type 1 stamme D752, der er relateret til størstedelen af tilfældene.
Virusabort
Ses hos hopper sidst i drægtigheden (de sidste 4 måneder), og medfører at hesten kaster føllet for tidligt eller føder et dødt føl.
Både type 1, primært stamme N752 og type 4 kan medføre abort hos hopper.
Neonatal infektion hos føl:
Føllet fødes ved termin, og er oftest raske her. I løbet af den første uge stopper den med at die, bliver slapt og får åndenød. Der kan ses diarre og mørkerøde slimhinder. Dødeligheden er i løbet af de første uger op til 100%.
Herpes Type 1 forårsager oftest dette.
Hvordan diagnosticeres herpes?
Ved mistanke om herpes udtages en blodprøve hurtigst muligt, som undersøges for selve virussen og/eller kroppens antistoffer i mod den.
Hvordan behandles herpes?
Da herpes er en virus virker antibiotika ikke. Derfor er symptom- og støttebehandlingen det vigtigste. Heste med symptomer, må IKKE vaccineres, da det kan forværre situationen.
Hvis der er tale om den neurologiske form, kan hospitalisering være nødvendigt indtil symptomerne er ovre. Her vil man sørge for at afhjælpe afsætning af gødning og urin, samt vende den hyppigt hvis den ikke selv kan det.
Opstår der herpes på en besætning skal følges regler udstedt af Dansk Ride Forbund:
- Karantæne i minimum 21 dage fra at sidste hest er konstateret rask.
Ved karantæne menes der:
- Der må ikke ske til- eller afgang af heste til den/de pågældende stalde.
- Syge heste skal så vidt muligt isoleres.
- Der skal foretages temperaturmåling på hele besætningen – morgen og aften.
- Desinfektion og tøjskift for alle med kontakt til stalden.
- Desinfektion af udstyr og staldoverflader inden genåbning af stalden.
Hvordan forebygges herpes?
Der findes en vaccine som både indeholder type 1 og type 4. Denne vaccine skal gives 2 gange med en måned i mellem, og herefter halvårligt. Det er vigtigt at bemærke at vaccinen kan forebygge for luftvejsproblemet, men den kan IKKE forebygge for den neurologiske form.
For drægtige hopper gælder at de skal vaccineres i 5., 7. og 9. måned i drægtigheden. Man gør dette, for at sikre at hesten er dækket ind i den sidste del af drægtigheden, hvor herpes netop kan give abort. Af samme grund er det ikke en god ide at vaccinere hoppen tidligt i drægtigheden, da herpes ikke giver problemer her, og man potentielt kan skade fosteret.
Hvordan forholder vi os i stalden hvis der bryder herpes ud et andet sted?
Vi vil henvise til de foranstaltninger der er skrevet hos Dansk Ride Forbund. Her kan staldene opdeles i 3 kategorier;
”Ud fra resultatet af laboratorieprøverne inddeles håndteringen i tre grupper. 1. Hvis laboratoriesvaret er negativt og der i øvrigt ikke er andre symptomer i stalden, kan stalden åbnes igen (gruppe 1) 2. Hvis laboratoriesvaret ikke viser forekomst af herpesvirus 1, men der er symptomer i stalden på luftvejsinfektion eller anden smitsom sygdom, overgår stalden til gruppe 2 3. Hvis der er bekræftet diagnose af herpesvirus 1 overgår stalden til gruppe 3 håndtering”
Gruppe 1: Raske heste
Daglig observation af alle heste (ved temperatur over 38,3 skal dyrlæge
tilkaldes).
Ved deltagelse i samlinger (stævner, væddeløb, kåring, dyrskue, avl) bør man
tage temperatur dagligt af hestene 10 dage før man deltager.
Gruppe 2: Stalde med symptomer på luftvejsinfektion (ej herpes type
1)
Karantæne 14 dage fra sidste hest er raskmeldt (Ingen til- eller afgang af
heste til stalden).
Isoler syge heste, så vidt muligt.
Daglig temperaturtagning.
Gruppe 3: Stalde med Hespesvirus 1 Infektion
Karantæne minimum 21 dage fra sidste hest er raskmeldt (Ingen til- eller afgang af heste til stalden).
Isoler syge heste, så vidt muligt.
Temperaturtagning morgen og aften.
Desinfektion og tøjskift for alle med kontakt til stalden.
Desinfektion af udstyr og staldoverflader inden genåbning af stalden.
Skriftlig plan for ophør af karantæne før genoptagelse af deltagelse i samlinger.
Med andre ord: Brug sund fornuft! Sørg for at have en sund og rask hest, med et godt immunforsvar. Hold den hjemme fra stævner eller lignende, hvis den har haft tegn på snot eller feber optil og hold ekstra øje med den ugen efter at du er kommet hjem. Husk at der altid er risiko ved at tage afsted til samlinger med andre heste, men husk også at din hest med stor sandsynlighed allerede har herpes i kroppen.
Vacciner din hest – hvis det giver dig ro i maven, men vid også at den ikke dækker den neurologiske form.
Og sidst men ikke mindst: Er din hoppe drægtig vil vi altid anbefale at få vaccineret hoppen i 5., 7., og 9. måned.
Ved spørgsmål er vi altid klar til at forsøge at besvare eventuelle spørgsmål på 73708165