Hvornår er det optimale tidspunkt at kastrere?
Man kan i princippet kastrere hingste hele deres liv, men man anbefaler at de kastreres i løbet af de første af hingstens leveår.
Det diskuteres fortsat hvornår det rigtige tidspunkt for en kastration er. Nogle hævder at det er godt at vente, da det menes at den kan mindske hestens udvikling. Andre hævder at det er godt at få gjort så tidligt som muligt, for at undgå at den kastrerede hest vil tage noget hingstet adfærd ”med sig”.
Hvis man kun ser på det ud fra selve operationen, mener vi at det er bedst at gøre det tidligt, da testikler, blodkar til testikler, sædleder mv ikke er lige så udviklede som hos en ældre hest. Dette gør at man mindsker risikoen for komplikationer. Unge heste heler derudover bedre end ældre heste.
Dog anbefales det ikke at kastrere heste der er under 6 måneder gamle, da disse har øget tendens til bred lyskekanal, hvilket kan medføre øget risiko for brok, hvor tarmene kommer ud igennem operationssåret. Lyskekanalen bliver smallere i takt med at føllet vokser.
Derudover anbefaler vi at man kastrerer tidligt om foråret eller i efteråret, da der her er færre fluer end der er fx om sommeren.
Når hingsten er kastreret kan han stadig gøre hopper drægtige lidt efter – og man bør derfor ikke sætte en nykastreret vallak sammen med hopper før efter 6 uger.

Hvordan kastrerer man?
En kastration kan foregå stående eller liggende, hvor man kastrerer igennem pungen.
Den stående foregår ved at give en beroligende indsprøjtning samt lokalbedøvelse af testikler og sædstrenge.
Den liggende foregår i fuld narkose, men proceduren for kastrationen er den samme.
Der findes dog også andre procedurer på diverse hestehospitaler hvor kastrationen foregår foran pungen – denne procedure kaldes parainguinalt kastration, og kræver altså hospitalsfaciliteter.
Hvilke komplikationer kan man opleve
Når en hest er blevet kastreret er det vigtigt at holde såret forholdsvist rent – dvs. at hesten helst skal gå på tørre marker. Det er derudover vigtigt at hesten får bevæget sig – helst allerede dagen efter. Dette sætter nemlig gang i blodcirkulationen, mindsker hævelsen og hjælper med at helingen sker fra bunden, og dermed ikke ”lukker” såret for tidligt.
Komplikationer til en kastration kan være følgende:
- Blødning
- Hævelse
- Infektion i såret (feber og hævelse)
- Fremfald af bughuleorganer via lyskekanalen og ud igennem kastrationssåret
- Sædstrengsadhærencer
Hvad er bedst, stående eller liggende?
Der findes ikke noget endegyldigt svar, hverken blandt dyrlæger eller i selve forskningen.
I stedet skal man se på fordele og ulemper, hvilke type hest, hvilken type ejer, operations-forholdene og i nogle tilfælde også hvad dyrlægen foretrækker.
Vi vil alligevel prøve at ridse fordele og ulemper op ved begge to:
- En stående kastration er mindre risikabel når man snakker bedøvelse. Her er der kun tale om en beroligende injektion, og denne type er derfor mindre risikabel end fuld narkose.
- Ved en stående kastration vil hesten efterfølgende hurtigere komme til sig selv – og vil derfor hurtigere kunne begynde at bevæge sig lidt. Ved den liggende vil dette vare længere, og der er risiko ved opvågningen af en hest i fuld narkose, da den her ikke altid har fuld kontrol over hoved/hals/ben, og derved kan komme til skade når den forsøger at rejse sig.
- I forhold til ulemper ved den stående kastration er der selvfølgelig også det faktum at kirurgen/dyrlægen er i større risiko for at blive sparket J (det trækker vel lidt ned! 🙂 ) – dog accepterer de fleste heste indgrebet efter den beroligende injektion og en god lokalbedøvelse.
- Ved en stående kastration, hvor hesten har lidt ”løse bagben” kan det for dyrlægen være vanskeligt at komme ”langt nok op” med tangen der skal klemme sædstrengen. Har man til gengæld god arbejdsro hos hesten og dyrlægen er vant med at kastrere stående, kan man i princippet komme rigtig langt op med tangen – også på de stående heste.
- Ved den liggende kastration er der mere arbejdsro for dyrlægen, og man kan derfor ofte komme lidt længere op med tangen – og ved heste hvor man fx mistænker en bred lyskekanal, kan der også lægge et par sting.
…. Med andre ord: Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Vi vil altid anbefale at du ved tvivl ringer og diskuterer det med en af os, hvor vi så sammen kan vurdere hvad der vil være rigtigt for netop dig og din hest.