Vi bliver som dyrlæger ofte kaldt ud til luftvejslidelser hos heste. Heste står ofte opstaldet indendørs, hvor luftvejene udsættes for en stor del støv, svampesporer og bakterier, hvilket alle kan være være med til at udvikle problemet, som mange heste udsættes for i løbet af deres liv.
En luftvejslidelse kan være mange ting, og kan være både medfødt, allergisk eller infektiøst betinget, og de kliniske symptomer kan variere fra lidt snot, hoste til besværet vejrtrækning.
Ofte er symptomerne uspecifikke, og mange ejere oplever nedsat præstationsevne og dårlig form, på trods af regelmæssig træning.
Anatomi
Hestens luftveje består af næsehule, struben, luftrøret og lungerne. Vi opdeler luftvejene i øvre luftveje (næsehule, strube og luftrør) og nedre (lungerne).
Hesten kan modsat mennesker ikke trække vejret igennem munden, hvorfor det er vigtigt at den kan trække vejret igennem næsen.
I struben kan ses flere medfødte men også erhvervede problemer, hvorunder strubepibning er en af de mest kendte problemer.
Luftrøret og lungerne kan blive inficeret af både bakterier og virus og give respirationsproblemer. Derudover kan man se astmatisk bronkitis (IAD og RAO).
Undersøgelse af luftvejene
En undersøgelse hos Hestepraksis Nord starter altid med en grundig klinisk undersøgelse, hvor hesten føles igennem og luftrør, hjerte og lunger auskulteres.
Herefter kan man gøre flere ting, afhængig af klinisk mistanke:
- Der kan laves arbejdsprøve, hvor man udsætter hestens respirationssystem for pres, herefter kan auskulteres igen.
- Endoskopi: Kikkert undersøgelse hvor man kan undersøge til dels næsehulen, struben, luftrøret og ned til lungerne.
- Tracheal skyl: Er der store mængder slim i luftrøret, kan udtages en prøve fra luftrøret som undersøges for celler og bakterier.
- Lungeskylning/BAL: Ved en BAL-undersøgelse, skylles en lille mængde sterilt sandvand ned i bronkierne, hvorefter det samles op igen. Herved får man både celler og eventuelle bakterier med op fra bronkierne.
Forebyggelse af luftvejslidelser
Selv om din hest ikke har fået diagnosticeret astmatisk bronkitis, er det vigtigt at forsøge at forebygge, da en hest der først har fået diagnosticeret allergisk bronkitis, derefter altid vil have det.
Miljøet omkring er den vigtigste faktor i forhold til at forebygge. Her skal man så vidt muligt forsøge at reducere støvgener. Det vil sige at man skal forsøge at mindske mængden af støv i stalden og i ridehuset.
Her er nogle ideer til hvordan man blandt andet kan reducere mængden af støv i luften:
- Undgå at feje staldgangen og dermed hvirvle støvet op, når din hest står på boks
- Hold stalden ren og sørg for god ventilation
- Undgå høloft eller lignende over hesten
- Brug
spåner og wrap i stedet for hø og halm.
- Bruger du hø kan du evt skylle det inden du giver det til hesten. Derudover kan det være en bedre ide at fodre med hø på gulvet i forhold til i hø-net, da hestens næsebor dermed ikke kommer i kontakt med høet hele tiden.
- Sørg for at dine strigler er rene; disse kan også være støvkilder.
- Sæt hesten på fold mest muligt, da frisk luft har en positiv effekt på luftvejene.
Behandling af luftvejslidelser
Behandlingen af din hest afhænger af hvad vi finder som årsag til din hests luftvejsproblem. Nogle problemer kræver kirurgisk korrektion, og i de tilfælde kræver det hospitalisering og henvisning.
Andre problemer kræver management-ændringer og medicinsk behandling med fx antibiotika, slimløsende, antiinflammatorisk og bronkieudvidende. Slutteligt findes – hvis hesten har en allergisk bronkitis – mulighed for at teste hvad den er allergisk overfor via blodprøve og derefter igangsætte en hyposensibiliseringskur, hvor man forsøger at ”vænne” immunsystemet til den agens, det reagerer i mod.