Mavesækken hos heste
Mavesækken hos heste ligner til forveksling mavesækken hos mennesker og består groft sagt af to afdelinger:
En hvid del – det man også kalder den kirtelløse del og en rød del – som kaldes den kirtelfyldte del.
I den røde del sidder kirtler som producerer mavesyre.
Mavesyren kan skabe irritation og skade på slimhinden, hvis den ikke er beskyttet. I den hvide del er der ingen naturlig beskyttelse fra kroppens side, hvorfor grovfoderet i form af hø eller wrap er det vigtigste i forhold til at skabe beskyttelse. I den røde del danner hesten selv et slimlag som virker beskyttende mod mavesyren.
Hvorfor får heste mavesår?
Heste kan få irritation og sår i slimhinden både i den kirtelfyldte og i den kirtelløse del. Årsagen til mavesår i disse to områder er vidt forskellig.
Hvor man mener at mavesår i den kirtelløse del af mavesækken kan skyldes blandt andet fodring og stress, har man ikke fundet den endelige årsag til mavesår i den røde del.
Der forskes fortsat i mavesår hos hest og lige pt er der gang i et større og spændende projekt i Island.
Symptomer på problemer i mavesækken
Symptomer på mavesår kan variere meget og der findes ikke en endelig opskrift på hvordan en hest med mavesår optræder.
Nogle af de symptomer der dog kan forekomme ved heste med mavesår er:
- Nedsat præstation
- Manglende energi
- Mat pels
- Vægttab
- Nedsat ædelyst
- Diarre
- Kolik
- Hypersensitiv ved berøring af gjordleje og flanke
- Sparker op under bug
- Sur ved opsadling og når man strammer gjord
- Adfærdsændring
Undersøgelse af mavesækken
Vi undersøger mavesækken ved hjælp af et et skop (en kikkert). En sådan undersøgelse kaldes en gastroskopi.
For at undersøge hestens mavesæk skal den være forholdsvis tom, hvilket kræver at hesten har været fastet i 14 timer fra alt slags foder. Derudover må hesten ikke have drukket vand 4 timer forud for undersøgelsen.
Når undersøgelsen går i gang får hesten en beroligende sprøjte. Skopet føres herefter ind igennem hestens næse og via svælget ned i spiserøret som fører ned til mavesækken. Her kan vi undersøge mavesækkens slimhinde og vurdere om der er unormale fund.
For at undersøge mavesækken hos heste pustes der lidt luft ind, så mavesækken udvides let.
Selve undersøgelsen er uden særlig risiko for din hest. Selvom det kan føles som lang tid at faste hesten, kan de sagtens klare det – også uden at et eventuelt mavesår forværres.
Der kan i forbindelse med undersøgelsen opstå næseblod på grund af irritation af slimhinden i næseborene. Dette kan se voldsomt ud, men er oftest helt ufarligt for hesten.
Endvidere kan hesten som følge af fasten og luften, der pustes ind i mavesækken, udvise koliksymptomer efter undersøgelsen. Det er derfor vigtigt at hesten – når den er vågen fra sin bedøvelse – fodres med lidt foder flere gange i mindre portioner; fx hø, mash eller lignende. Derudover kan det være en god ide at trække hesten lidt rundt for at få gang i tarmperistaltikken.
Behandling af mavesår
Når mavesåret er bekræftet, sættes gang i behandling med mavesårsmedicin.
Der findes flere forskellige medikamenter som man kan vælge at behandle med. Som oftest skal der minimum fire ugers behandling til, før effekt. De fleste mavesår kræver behandling i 6-8 uger. Nogle enkelte heste i længere tid.
Mavesår i den kirtelløse del af mavesækken heler oftest hurtigere op end dem i den kirtelfyldte del af maven.
Fremtiden for en hest med mavesår
De fleste heste der har haft mavesår kan klare sig fint efterfølgende, hvis blot man er opmærksom på forskellige tiltag der kan gøres for at forebygge at det vender tilbage.