Heste kan lide af flere forskellige stofskifte problemer, men især PPID og EMS ses hyppigt.
EMS (Equine metabolic syndrome)
EMS hos heste kan på mange måder minde om type 2 diabetes hos mennesker. Der ses hos disse heste en manglende evne til at udnytte insulinet i blodet, hvorved cellerne ikke kan optage sukkeret i blodet. Dette vil gøre at hesten får forhøjet blodsukker, og kroppen deraf vil forsøge at producere endnu mere insulin (altså en overproduktion).
Sygdommen ses ofte hos overvægtige heste. Årsagen til at heste udvikler EMS er ikke fuldt klarlagt, men man mener at det er et multifaktorielt problem – dvs at der er flere ting der er medvirkende. Den primære årsag er dog oftest overvægt, som gør at hesten har fedtstoffer i sit blod, hvilket blandt andet kan medføre hormonelle ubalancer.
Mange hestejere ved godt at heste med EMS ikke kan “tåle” stivelsesrigt eller sukkerholdigt foder. Årsagen til dette er at heste med EMS har svært ved at bearbejde et højt blodsukker, da cellerne ikke kan optage sukkeret ved hjælp af insulinen og dermed udnytte det. Derfor bliver det i stedet oplagret som fedtdepoter, hvorfor vi hos mange EMS heste ser fedtdepoter diverse steder på kroppen (halsen, halerod, bagpart, skulder mv). Det er også netop ved indtag af kulhydratrigt foder at hesten har høj risiko for at udvikle forfangenhed.
Symptomer på at hesten har EMS kan være:
- Episode(r) med forfangenhed
- Fedtdepoter (nakkekam, halerod, bagpart, skulder)
- Nedsat præstationsevne
- Ufrugtbarhed hos hopper
- Øget drikkelyst og urinering
- Øget appetit
EMS diagnosticeres ved hjælp af en blodprøve på fastet hest. Derfor anbefales det at tage blodprøven fra morgenstunden inden hesten får sit morgenfoder. Her måles blodsukker og insulinniveau.
Den vigtigste type af behandling for EMS er vægttab. Det er vigtigt at vægttabet ikke sker for hurtigt, da det kan medføre udvikling af fedtlever. Vær derfor tålmodig.
I sidste ende handler det om at få hesten til at ligge i et lille kalorie-underskud. Dvs. at den bruger mere energi end den indtager og ikke omvendt.
Det kan være svært at gennemskue hvorfor ens hest er for tyk, og rigtig mange ejere føler ikke at de overfodrer deres heste. De fleste heste kan klare sig på grovfoder, græs og vitaminer/mineraler. Det ved de fleste ejere godt, men alligevel er hesten stadig overvægtig. Her er det vigtigt at kigge på dit grovfoder. Hø og wrap kan variere enormt i energiindholdet – og her kræves der altså en analyse af det for at vide hvor meget hesten skal have pr dag.
Et andet vigtigt punkt er motionering; Et studie lavet på to grupper heste med EMS, blev fodret ens, men den ene gruppe blev motioneret 4-5 gange ugentligt i 15-20 minutter. Denne lille ting gjorde at denne gruppe af heste tabte sig mere og var lavere på både insulin og blodsukker ved kontrolblodprøven end den anden gruppe.
Derudover findes forskellige tilskud man kan give hesten. Hos os sælger vi InsulinWise, som er et tilskud der hjælper med insulinreguleringen hos heste med EMS.
Derudover kan indledningsvist behandles medicinsk med Metformin – dette kan nogle gange hjælpe vægttabet igang.
PPID
PPID ses mest hos ældre heste (ofte over 14 år gamle).
PPID kaldes også for “Cushing” og skyldes en fejl i den del af hjernen der hedder Hypothalamus. Dette gør at hjernen ikke producerer nok dopamin, som virker nedregulerende på binyrerne. Når binyrerne ikke nedreguleres begynder de at producere for meget cortisol.
Dette kan medføre mange forskellige symptomer, som også kan ses i varierende grader.
Nogle af de symptomer du kan holde øje med er:
- Lang og krøllet pels
- Manglende/forsinket fældning
- Øget svedtendens
- Muskeltab
- Hængebug
- Fedtindlejringer (fx over øjnene)
- Manglende energi
- Øget tendens/risiko for fanfangenhed
- Øget drikkelyst samt urinering
Diagnosticeringen af PPID gøres ved at tage en blodprøve, hvor der måles for ACTH i kroppen.
Der findes effektiv medicinsk behandling som hesten skal have resten af sit liv. Mange tror at medicinen til PPID-heste er meget dyr, men faktisk kan man ofte i løbet af et halvt år komme ned på en ganske lav dosis medicin og alligevel vedligeholde et lavt ACTH-niveau i hesten. Denne dosis justeres ved hjælp af kontrolblodprøver en gang i mellem for at kontrollere sygdommen. På den måde kan man finde den laveste dosis medicin som kan holde hesten på et normalt niveau af ACTH.
PPID kan medføre EMS, da PPID medfører et forhøjet cortisol-niveau, og netop cortisol kan sætte sig på cellernes insulinreceptorer, hvorved insulinen ikke kan komme til. Derved får hesten en sekundær EMS, som rent faktisk behandles når man får behandlet PPID’en.
