Kolik
En af de hyppigste mave-tarmproblemer vi kommer ud til er kolik. Men hvad er egentlig kolik?
Kolik er faktisk blot et udtryk for at
hesten har udvist abdominale smerter – dvs smerter fra bughulen.
Kliniske symptomer på kolik kan variere fra milde smerter med skraben og uro til
svære smerter, hvor hesten kaster sig rundt eller bliver slap og apatisk.
Hos Hestepraksis Nord indeholder en kolikundersøgelse en undersøgelse, hvor man bl.a. tjekker hestens slimhinder, puls, temperatur samt auskultation med stetoskop af tarmperistaltikken. Derefter laves en rektalundersøgelse, dvs. undersøgelse af bughulens tarmsystem via endetarmen. Her kan man mærke efter forstoppelser, tarmstrangulationer, lejeforandringer, mv. Samtidig kan man tage gødning med ud, og undersøge dets konsistens, indhold af sand mv.
Det kan blive nødvendigt at give noget tarmafslappende allerede her, da dette gør rektalundersøgelsen lettere.
Derefter ilægges ofte en næse-svælg sonde, via næsen, spiserøret og ned i mavesækken. Her vurderes om hesten har en overfyldt mavesæk, så der kommer et reflux når slangen når mavesækken. Da heste ikke kan kaste op, kan dett være en meget vigtig del af behandlingen, hvis hesten har en udspændt mavesæk, hvor indholdet ikke kan komme videre.
Vi sonden kan vi både skylle mavesækken og tømme den for foder, samt tilsætte fx væske med epsom salt, som trækker væske ud i tarmen, og dermed hjælper på en forstoppelse. I nogle tilfælde tilsætter vi også paraffin olie, som også kan smøre tarmene, og hjælpe med forstoppelser mv.
En hest med kolik skal behandles med smertestillende, tarmafslappende, og i nogle tilfælde kan også tilføjes noget der stimulerer tarmperistaltikken og afhjælper gødningens passage. Herefter er det vigtigt at sørge for at hesten kommer ud og bevæger sig, og herved får gang i mave-tarm kanalen. Det er derudover vigtigt at hesten fastes, eller kun får små totter hø, opblødt melasse eller lignende i små portioner.
Vi henviser heste videre, hvis vi vurderer at hospitalisering og evt. kolikoperation er nødvendig.
Mavesår
Mavesår hos heste kan ramme enten nederste del af spiserøret, mavesækkens slimhinde og den øverste del af tolvfingertarmens slimhinde, som mavesækken går ud i.
Mavesår kan ses hos både føl og voksne heste, og ny forskning viser at langt flere heste går rundt med mavesår end man hidtil har troet.
De kliniske symptomer hos heste kan være kolik, nedsat appetit, vægttab, diarre, nedsat præstation, dårligt hårlag, smertetegn (fx flegmen) efter den har spist, dårlig ånde, ændret adfærd. Hos føl kan ses savlen, forstyrret dieadfærd og i nogle tilfælde alvorlige koliksymptomer.
Hvis man har mistanke om mavesår, kan vi hos Hestepraksis Nord lave en gastroskopi – dvs en kikkert undersøgelse af mavesækken. Her kan vi få et indblik i hvorvidt der er mavesår tilstede, samt graden af problemet.
Diarre
Årsager til diarre kan være mange, og indbefatter bl.a.:
- Fodringsbetinget diarre (Heste kan få diarre i forbindelse med forskellige “stressede” situationer, fx foderskift.)
- Bakteriel infektion (fx E. coli og Salmonella)
- Viral infektion
- Parasitær infektion (fx orm)
- Forgiftning
Er hesten upåvirket, er det ofte som følge af foderændring, og her ses ofte at diarreen går over i løbet af nogle dage. Det kan være en ide at fjerne fuldfoder, og fodre rent med god kvalitet hø og evt. probiotika. Hvis diarreen ikke går over i løbet af et par dage eller hesten begynder at virke slap og nedstemt bør man altid ringe til en dyrlæge.
Når vi kommer ud, laves først en klinisk undersøgelse, for at vurdere hestens tilstand. Her vurderes hjerte, lunger samt slimhinder og hydreringsgrad. Er hesten dehydreret kan besluttes at den skal hospitaliseres og behandles med væske i et intravenøst drop.
Man kan for at finde årsagen til diarreen tage følgende tests: Gødningsprøve for at påvise diverse bakterier, virus og parasitter (herunder orm) samt blodprøve for til dels at vurdere proteinniveauet (som siger noget om omfanget af skaden på tarmslimhinden) og de hvide blodcellers fordeling (som kan sige noget omkring hvorvidt der er en infektiøs årsag til diarreen).
Behandling af diarre afhænger selvsagt af hvad der er årsag til diarreen, men ofte vil behandlingen bestå af antiinflammatorisk medicin, evt antibiotika, samt faste i minimum et døgn for at skåne tarmslimhinden med overgang til ren hø-diæt.