Forfangenhed hos heste

Hvorfor bliver heste forfangne?
Det er faktisk ikke klarlagt endeligt hvorfor heste bliver forfangne. Man mener at årsagen er multifaktoriel, og dermed kan være en kombination af flere forskellige faktorer. Heriblandt kan nævnes stofskiftelidelser såsom PPID/cushing, forgiftning, foderændringer, energiholdigt nyt græs,
medicinsk induceret (binyrebark-behandling), arbejde på hårdt underlag mv. Man snakker om en “trigger” – dvs. noget der får bægeret til at flyde over, men hvordan og hvorfor er stadig ikke klarlagt.

Hvad betyder det at være forfangen?

En forfangenhed kaldes også for lamintis og er en inflammation/betændelsestilstand i det lamellære lag i læderhuden i hoven. Lamellerne er fyldt med blodkar og nerver, og sørger derudover for at fiksere hovbenet i hovkapslen, så det hverken presses ned gennem sålen eller roterer rundt.

Når hesten er forfangen, slipper lamellerne hovkapslen, hvorfor hovbenet ikke fikseres på samme måde som ellers. Når hesten så bevæger sig og lander med sine 500 kg, har hovbenet pludseligt ikke den støtte det plejer, hvorfor det kan ende med at dreje og bore sig ned igennem sålen i hoven.

Kliniske symptomer

  • Kraftig halt, ofte på begge forben.
    • Kan dog i svære tilfælde også ses på bagben
  • “Forfangenheds-opstilling”; Vil nødigt gå og lægger alt sin vægt på bagparten
  • Øget digital puls i benene
  • Varme hove
Den røde linjer illustrerer hvor man kan mærke den forøgede digitale puls på hestens ben. Hvis hesten ikke har øget pulsering, kan blodkaret være svært at mærke.

Er der nogle komplikationer til forfangenhed?

Hovbensrotation eller hovbens sænkning er den hyppigste komplikation til forfangenhed. For at finde ud af om det er sket, tager man røntgen billeder af begge forben, hvor der herefter laves nogle beregninger på billederne, så det kan vurderes om hovbenet er drejet og/eller sunket. Er man for sent ude kan hovbenet i værste tilfælde bore sig ud igennem sålen i hoven.

Denne hest er meget svært forfangen; hovbenet er både drejet og sunket, og sålen er papirstynd. Hvis man kigger på spidsen af hovbenet kan man også se at der er begyndt at komme lidt nydannelser.

Hvordan behandles forfangenhed?

En hest der er forfangen, skal behandles hurtigst muligt! Når diagnosen er stillet sættes hesten i behandling med smertestillende/antiinflammatorisk. Dette har den effekt, at det dels virker smertestillende – men endnu vigtigere er det anti-inflammatorisk, hvilket vil sige at det dæmper inflammationen i det lamellære lag.

Det er derudover uhyre vigtigt at hesten IKKE bevæger sig, og får boksro på en blød bund. Dette er vigtigt, da det det lamellære lag jo har sluppet hovbenet, hvorved bevægelse øger risikoen for at hovbenet drejes.

Endvidere skal man sørge for at køle benene hyppigt – gerne hver 2.-3 time. Dette dæmper inflammationen. Slutteligt er det en god ide at sørge for hesten sættes på strikt hødiæt.

Fremtiden for en hest med forfangenhed

Jo hurtigere man får grebet ind med den rette behandling, jo mindre risiko er der for at hovbenet når at dreje – og dermed er der bedre prognose. Derudover skal hesten gerne blive bedre i løbet af den første uges tid med behandling, ellers kan det være et tegn på at hovbenet er drejet og/eller sunket.
Når den akutte fase er ovre, er korrekt beskæring vigtig (kort tå, fjernelse af tryk fra hovvæggen mv).

Heste der en gang har været forfangne, har større chance for at blive forfangne igen. For at vurdere sværhedsgraden af forfangenheden kan man tage røntgenbilleder af hoven, og vurdere vinklen på hovbenet – og dermed se om hovbenet har roteret.

Dette er en hov på en hest der havde været forfangen multiple gange – dette kaldes for en kronisk forfangenhed, og giver de karakteristiske riller på hovene.

Forebyggelse

Sørg for at vælge en dygtig smed, og få besøg af ham/hende regelmæssigt, så hoven ikke bliver for lang, og trykket derved øges på det lamellære lag.

Det er derudover vigtigt at sørge for at din hest ikke bliver for tyk samt motioneres jævntligt. Hvis der er mistanke om en underliggende og prædisponerende stofskiftesygdom, såsom EMS eller PPID, bør der tages en blodprøve og igangsættes behandling.