Hestepraksis Nord

Hvorfor får heste orm?

Heste indtager når de græsser æg og larver, som videreudvikler sig i hestens mave-tarmkanal. Når larverne er færdigvokset i hesten begynder de at producere æg, som udskilles med hestens gødning. Disse æg klækkes i hestens omgivelser, og kan så på ny inficere andre heste, når de græsser.

De fleste heste har en grad af ormeinfektion – hvilket er helt naturligt for hesten og med til at styrke dens immunforsvar. Bliver infektionen mere højgradig kan

Hvilke typer af orm findes?

De vigtigste orm vi differentierer i mellem er:

• Små blodorm/strongylider (cyathostomer)
• Store blodorm/strongylider (Strongylus vulgaris)
• Spolorm (Paraascaris)
• Bændelorm (Anoplocephala perfoliata)
• Trådorm(Strongyloides westeri)

De små blodorm/cyathosomer

De mest almindelige orm hos heste er de små blodorm (cyathosomer). Disse er normalt ansvarlige for cirka 90 % af strongylideudskillelsen hos heste.

Cyathostomer hos heste giver ofte ikke anledning til de store kliniske symptomer – dog ses et fænomen som betegnes ”spring rise”, hvor inaktive larver som har overlevet i hestens tarme over vinteren, aktiveres i det tidlige forår og kan give anledning til diarre.

Store blodorm (Strongylus vulgaris)

De store ormorm kan i modsætning til de små blodorm give anledning til livstruende sygdomme. De kan skade tarmslimhinden og blodtilførslen hertil (ved at danne blodpropper), hvilket kan medføre koliksymptomer og uhelbredelige tilstande i tarmen, fordi en del af tarmen dør.

Spolorm (Paraascaris)

Spolorm hos heste kan blive op til 50 cm lange, og ses især hos føl og ungheste som smittes i foråret og forsommeren. Ved stor infektionsbyrde kan ses forstoppelse.

Bændelorm (Anoplocephala perfoliata)

Bændelorm ”bider” sig fast i tarmslimhinden og afstøder små kropsled, som udskilles med gødningen. Bændelorm kan ikke smitte direkte til hesten, men skal optages af pansermider, som lever i jordoverfladen, som hesten så indtager. Pansermiden er med andre ord ”mellemvært” – og er nødvendig for at hestene kan inficeres.

Bændelorm kan lave skade på slimhinden i tyndtarm og blindtarm, som kan give koliksymptomer, men også i værste tilfælde medføre tarmtorsion og bughindebetændelse ved store ormebyrder.

Trådorm

Disse orm er kun et problem for føl. Føllet inficeres ofte igennem drægtigheden, via mælken eller fra miljøet. Larverne udvikles til voksne orm i tyndtarmen og kan give inappetens, diarre, sløvhest, hud- og luftvejsproblemer.

Hvordan behandles orm?

Det vigtigste er at du som ejer forsøger at holde smittepresset nede, hvor hesten går.

Her gælder blandt andet at forsøge at holde en vis hygiejne omkring hestens foder, så det ikke blandes med hestens gødning. Dette gælder også på folden, hvor det er vigtigt at hestene ikke tvinges til at græsse tæt på gødnings-øerne, at man skifter fold flere gange – hav fx en sommer og en vinterfold, undgå for mange heste pr m2 og fjern så vidt muligt gødningen på folden. Derudover kan det – hvis der er mulighed for det – være en god ide at lade andre dyrearter afgræsse hestenes fold en gang i mellem (får og køer bærer ikke samme orm som hesten, hvorfor larverne ikke udvikler sig videre i dem).

Det er vigtigt at få lavet gødningsprøver på sin hest minimum 2 gange årligt.

Én gang i foråret, hvor ægudskillelsen af blodorm er højest, samt om efteråret inden ormene går i vinter-dvale.

Ud fra gødningsprøven, besluttes om hestene skal behandles med medicinsk ormekur.

Vi anbefaler at alle heste behandles med ormekur minimum 1 gang årligt – da dette bl.a. mindsker risikoen for infektion med store blodorm, muligheden for ”spring-rise” mv.

Gødningsprøverne

Sådan udtages en gødningsprøve

• ​1 håndfuld gødning skal udtages fra en frisk klat gødning
• Tryk posen fri for luft og bind en knude med hestens navn noteret på posen
• Opbevar prøven køligt indtil aflevering.

Mulige undersøgelses-metodikker

• Mc Master/Ægtælling: Denne prøve er den mest almindelige, og udføres hos Hestepraksis Nord. Her kan differentieres i mellem blodorm, bændelorm og spolorm. Dog kan der IKKE differentieres i mellem store og små blodorm
• Larvedyrkning: Denne test laves på et eksternt laboratorium, og benyttes til af differentiere i mellem store og små blodorm. Denne test tager cirka 14 dage at lave. Vi anbefaler at dette gøres en gang i mellem i større hestehold, for at vurdere forekomsten af store blodorm.